Vejen frem med New-Point og Alex Hansen |
Vejen frem med New-Point og Alex Hansen
18.05.2010
Læs her om I kan bruge mig og mit koncept i det grundlæggende arbejde med at skabe fest og farver i børne-, begynder- og breddetennis samt finde og skabe talenter, der kan arbejdes videre med og derigennem stimulere udviklingen af toptennisspillere?
Som konsulent fra opgave til opgave kan jeg sætte nedenstående udvikling i værk indtil det kører af sig selv via de kræfter der vokser ud af systemet koblet med de kræfter der kan tilføres systemet. Jeg har i den forbindelse uddannet rigtig mange tennistrænere for DTF og DGI og bidraget til uddannelsernes tekniske og aktivitetsmæssige udformning og kursusmateriale også gennem lærebøger og slag DVD.
Som I måske ved, har jeg allerede været med til at udvikle en række spillere frem til toppen af dansk juniortennis med mine lidt utraditionelle virkemidler. Det drejer sig fx om Simon Friis Søndergaard, som pt. (18. maj 2010 er nr. 28) er på U14 Europa ranglisten), som jeg, sammen med hans far, har støttet grundteknisk m.m., med stigende intensitet gennem hele hans karriere. Og jeg må også lige nævne Gluay Campokaew, som jeg også tog mig meget af, men som desværre trak sig ud af toptennis efter sin start på damelandsholdet, grundlagt på en spændende tresætsfinale i DM mod Caroline Wozniacki efter en korsbåndsoperation og et efterfølgende teknisk funktionelt genoptræningsforløb, uden brug af knæet.
Jeg har strømlinet det grundlæggende arbejde, fx gennem en platform for en lang række sjove og lærerige spil, der på græsrodsniveau bringer tennisspillet helt ind til familier, institutioner fx skoler og fritidsordninger samt en læringsplatform, hvor læringen foregår ved brug af moderne og effektive hjælpemidler i form af forskellige bolde, læringsredskaber, boldmaskiner og tidsforskudt video (også slowmotion) i et samspil med mange gentagelser.
Dertil kommer mit helt eget New-Point koncept, der uddrager den grundteknik der er vigtigt at lære, for at man kan finde sin egen måde at slå og spille på. Dette vil med fordel kunne ske sammen med personlige trænere/forældre, som også kan drage nytte heraf i deres egne personlige forståelser, som New-Point konceptet kan inddrage og tilpasse sig, da konceptet i høj grad, er et inkluderende koncept, som således også vil kunne tilpasses forskellige akademiske linier og skolinger.
New-Point spilplatformen kalder jeg Go'nGrow og læringsplatformen kalder jeg WorkShoppen, og det er virksomt at koble disse ting sammen i et flow, hvor talenterne kan udskille sig og i stigende grad udnytte læringskonceptet.
Talenter kan også have fornøjelse af at deltage på især læringplatformen, enten i form af nysgerrig virkelyst overfor New-Point konceptet eller i form af at øve egne teknikker på boldmaskinerne med efterfølgende selvsyn på video evt. med støtte fra egen træner. Brug og pasning af udstyr vil naturligt indgå og jeg kan hjælpe klubberne med at få deres eget og køre det ind.
Subsidiært vil der foregå en intern træneruddannelse, idet læringsredskaberne fortæller tekniske historier og videogengivelserne afslører tekniske udfald og blandingsteknikker, hvilket de, der arbejder med stoffet, gradvist vil få en stigende forståelse af.
Familietennissen vil kunne blive et godt eksempel på en grundlæggende udviklingsplatform, idet børn og voksne starter med de grundlæggende spilaktiviteter, hvor de voksne først tager et fælles ansvar for at disse bliver lært. Pointsystemet, som følger øvelserne, homogeniserer de forskellige grupper gennem op og nedrykning og efterhånden som børnene kender et spil, deltager forældrene på lige vilkår med børnene om pladserne – altså fest og farver.
Derefter er tiden moden til at starte læringsmodulet og det flow der skal dirigere spillerne til og fra. Forældrenes styringskraft vil igen blive taget i brug, nu til at holde læring og skifteflow i gang, samtidig med at ganske få forældrer tilser spilaktiviteterne, så disse kører videre. Til sidst spiller og træner forældre og børn sammen og hjælper hinanden. Herefter er tiden moden til nye aktiviteter og læringsmæssige tiltag, samtidig med at man udvikler en procedure for at tage nye spillere ind.
Arbejdet med at holde udviklingen i gang, vil således automatisk udvikle indsigt i fremgangsmåder, spilaktiviteter og teknikker der er bundet til læringsredskaberne og der vil derfor blive udviklet potentielle trænere, der i første omgang kan begå sig indenfor udviklingsenklaven.
For de unge talenter kunne der oprettes træning sammen med Simon Søndergaard og far, som sammen med andre talent/forældre konstallationer kunne være med til at inspirere hinanden til at indøve nye grundteknikker og situationstræninger, som jeg alligevel øver med Simon.
Jeg fik ikke fortalt at spillene med fordel kan startes på græsbaner og med modificerede regler der kan opfange alle færdighedsniveauer. De allermindste nybegyndere skal 'blot' kunne orientere sig og koncentrere sig om at slå til en skumbold, der ligger stille i græsset. De bedste spillere kan presses ved boldvalg, spilopgaver og tidligere/hurtigere indlæg.
Jeg fik heller ikke fortalt at New-Point også vil indarbejde et nyt ratingsystem, som kan stimulere stævnevirksomhed mellem klubber og som bygger på de point man kan skrabe sammen i alternative, populære og udviklende kampspil og lege.
I kan læse mere på www.New-Point.dk og I kan stille supplerende spørgsmål. Jeg stiller gerne til et møde, hvis der opstår interesse. Mail.
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
De bedste hilsner Alex Hansen, Kongshøjparken 102, 3550 Slangerup, tlf.: 47333825
|