Hjem Artikler Teknik Bevægelsernes elementer og kvaliteter
18 | 05 | 2025
Log på
Hovedmenu
Bevægelsernes elementer og kvaliteter
Bevægelsernes elementer og kvaliteter.
Når vi bevæger os sker det ved en sammensætning af førte bevægelse og refleksbevægelser, som på godt og ondt samles og automatiseres ved gentagelser. Når disse gentagelser relateres til bestemte hændelser under spil bliver de reflektoriske
Kvaliteten af de reflektoriske bevægelser knytter sig således dels til den iboende sammensætning af førte bevægelser og refleksbevægelser og dels til træningsgraden og dermed sikkerhedesgraden.
Sammensætningskvaliteten mellem førte bevægelser og refleks bevægelser i de reflektoriske bevægelser kan påvirkes i den grad spilleren kan acceptere kiksere der forekommer derved og fremskyndes ved at bruge træningsredskaber der fastholder tingene i læringsperioden.
Læringskvaliteten afhænger af kendskab til de pædagogiske virkemidler, tiltro til træneren og/eller viden om funktionel teknik. Det sidste er det sværeste og kan undværes, hvis der er tiltro til træneren og/eller træningsredskaberne.
Stort set alle starter med en overflod af førte bevægelser, da disse fører til tidlig kontrol. Derfor er begyndertræningen også gennemsyret heraf til fordel for en hurtig sikkerhed som man kan fornøje sig med til en start.
Hvis man vil videre skal man ikke hvile på laurbladene, men påbegynde indlæring af nye slag, der gør det lettere at klare forskelige opgaver og situationer. Her kommer refleksbevægelserne ind i billedet, da disse indeholder både øget hastighed, fleksibilitet og mange flere muligheder.
Refleksbevægelsen er i princippet en stilling der påvirkes, giver efter og vender tilbage til stillingen igen og er den hurtigste bevægelse vi har. Den er meget styrbar gennem spændingsreguleringer, stillingsopsætninger, retnings og rytmeskift og i visse tilfælde også stillingsskifter undervejs i fleksningen.
Refleksbevægelserne er ofte sammensat i såkaldte energikæder og ofte er der tale om flere energikæder der arbejder samtidig og understøtter hinanden via den underbevidste finkoordination.
Efterhånden som et nyt slag med øget spændstighed læs (flere refleksbevægelser) er trænet op, vil dette nuancere sig i relation til opgaver og de øvrige slag i repertoiret. Det indlærte slag bliver med andre ord udlært derved.
Med lidt tilvænning kan man sagtens have flere slag i gang samtidig og man vil efterhånden opleve at det er de samme virkemidler man møblerer lidt om på når man designer teknikken til forskellige opgaver.
Slagene kan også opstå ud af det blå under spil og sådanne slag skal man bare give lidt ekstra opmærksomhed i en periode. Dog ikke mere end at andre slag kan poppe op.

Når vi bevæger os sker det ved en sammensætning af førte bevægelse og refleksbevægelser, som på godt og ondt samles og automatiseres ved gentagelser. Når disse gentagelser relateres til bestemte hændelser under spil bliver de reflektoriske

Kvaliteten af de reflektoriske bevægelser knytter sig således dels til den iboende sammensætning af førte bevægelser og refleksbevægelser og dels til træningsgraden og dermed sikkerhedesgraden.

Sammensætningskvaliteten mellem førte bevægelser og refleks bevægelser i de reflektoriske bevægelser kan påvirkes i den grad spilleren kan acceptere kiksere der forekommer derved og fremskyndes ved at bruge træningsredskaber der fastholder tingene i læringsperioden.
Læringskvaliteten afhænger af kendskab til de pædagogiske virkemidler, tiltro til træneren og/eller viden om funktionel teknik. Det sidste er det sværeste og kan undværes, hvis der er tiltro til træneren og/eller træningsredskaberne.

Stort set alle starter med en overflod af førte bevægelser, da disse fører til tidlig kontrol. Derfor er begyndertræningen også gennemsyret heraf til fordel for en hurtig sikkerhed som man kan fornøje sig med til en start.

Hvis man vil videre skal man ikke hvile på laurbladene, men påbegynde indlæring af nye slag, der gør det lettere at klare forskelige opgaver og situationer. Her kommer refleksbevægelserne ind i billedet, da disse indeholder både øget hastighed, fleksibilitet og mange flere muligheder.

efleksbevægelsen er i princippet en stilling der påvirkes, giver efter og vender tilbage til stillingen igen og er den hurtigste bevægelse vi har. Den er meget styrbar gennem spændingsreguleringer, stillingsopsætninger, retnings og rytmeskift og i visse tilfælde også stillingsskifter undervejs i fleksningen.

Refleksbevægelserne er ofte sammensat i såkaldte energikæder og ofte er der tale om flere energikæder der arbejder samtidig og understøtter hinanden via den underbevidste finkoordination.

Efterhånden som et nyt slag med øget spændstighed læs (flere refleksbevægelser) er trænet op, vil dette nuancere sig i relation til opgaver og de øvrige slag i repertoiret. Det indlærte slag bliver med andre ord udlært derved.

Med lidt tilvænning kan man sagtens have flere slag i gang samtidig og man vil efterhånden opleve at det er de samme virkemidler man møblerer lidt om på når man designer teknikken til forskellige opgaver.

Slagene kan også opstå ud af det blå under spil og sådanne slag skal man bare give lidt ekstra opmærksomhed i en periode. Dog ikke mere end at andre slag kan poppe op.
 

Tilfųj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater

<<  April 2025  >>
 Ma  Ti  On  To  Fr  Lø  Sø 
   1  2  3  4  5  6
  7  8  910111213
14151617181920
21222324252627
282930