Hvorfor går bolden nedefter, selv om man slår op under den? og hvorfor går bolden mere op, når man forsøger at holde den nede ved at føre/trykke ketcheren ind over bolden?Det er nogle af de spørgsmål man må stille sig i en teknisk udredning, der samtidig sætter spørgsmålstegn ved en række umiddelbare handlemåder, der kun er virksomme i lavt tempo ved brug af ekstra kræfter – altså en beskrivelse på dårlig teknik eller nødvendig begynderteknik. 

Når det fx går rigtig stærkt i flugtninger og servereturneringer, vil man hos topspillere se en tendens til at ketcherfladen lægges ind under bolden, hvilket umiddelbart synes at være i strid med den logik, at man skal holde den hurtige bold nede? Sandheden er imidlertid, at man ved at lade ketcheren lægge sig, bliver hurtigere til at nå frem til bolden. Problemet med så at holde bolden nede løses så gennnem modholdet, som er en opbremsende bevægelse, der vil få ketcheren til at svippe fremefter og ketcherfladen til at åbne sig.

 

Forklaringen på, at man ikke ser vippet men kun at ketcheren går ind under bolden, skyldes returfleksningens høje hastighed tilbage til stillingen som ketcheren (læs muskulaturen) blev sat til for at få ketcheren hurtigt hen til bolden. 

Ketchervippet fremefter kontrolleres dels af fremadbevægelsernes formende tryk ind i muskelspændet og det efterfølgende modholds udløsning af muskelspænd inden vi rammer bolden, men i eksemplerne ovenfor, hvor der er der tale om hurtige reaktioner, hvor det at nå frem til bolden bliver altoverskyggende, er det dog alene modholdet der styrer tingene.

Princippet om styring i modholdet indgår i en række slag og retter sig specielt mod hurtige og rationelle bevægelser og spænder lige fra hårde slag og slag med spin, ja selv i stopbolde kan man udnytte de hurtige retur reflekser til at dæmpe fart med.

 

Ovenstående lyder måske lidt langhåret men er dybest set blot en måde at udnytte spændstige bevægelser på, noget vi umiddelbart betragter som god teknik og som ligger langt fra mange af de almindeligheder vi opfatter teknikkken med fx i begyndertræningen.

 

 

God teknik kan læres hurtigt, hvis man afstår fra det umiddelbart forståelige og ufunktionelle og går i gang med det enkle, paradoksale og funktionelle i stedet. I NPT hjælper forskellige træningsredskaber på vej.