De bevægelser beskueren ser i et tennisslag, er et resultat af det spilleren gør samt, det der derved påvirkes og reagerer i muskulaturen.

Vi er mest bevidste om de grundlæggende bevægelser vi benytter under indlæring. Derimod er vi ikke, eller kun meget lidt bevidste, om de bevægelser vi igangsætter herved, hvilket kan være en række reflekterende bevægelser, der iværksættes uvilkårligt.

Det er her værd at bemærkke, at hurtigste funktionalitet, fx spændstige bevægelsser, ligger gemt i de YDRE BEVÆGELSER  og styres gennem tilpasning af INDRE BEVÆGELSER til den funktionelle lovmmæssighed der råder i de YDRE BEVÆGELSER's automatik.

Vi kan derfor tale om INDRE BEVÆGELSER, som vi benytter i instruktionen og YDRE BEVÆGELSER, som instruktionen skal forholde sig til, hvis den skal være effektiv og fremadrettet.

YDRE BEVÆGELSER er fx så skjulte for vores fornemmelse, at vi ikke genkender det vi lige har gjort, når vi ser det på en vidiogengivelse og især ikke det vi ser det i slowmotion. 

Mange YDRE BEVÆGELSER kan end ikke ses uden langsom gengivelse på fx video, dels fordi de er hurtige og dels fordi de ikke er forventede. Vores opfattelse af bevægelser vi beskuer knytter sig i stor udstrækning til de bevægelser vi beskæftiger os med i læreprocessen.

Derved opstår det skisma, at det er de INDRE BEVÆGELSER spilleren opfatter modsat beskueren, som ser et samlet billede et slutprodukt af INDRE og YDRE BEVÆGELSER. 

Det er ikke et 'must' i instruktionen, at kende de YDRE BEVÆGELSER for at frembringe effektiv læring, idet YDRE BEVÆGELSER opstår automatisk ved anvendelse af INDRE BEVÆGELSER og tilpasser sig dertil gennem træning. Alt efter hvor tidligt de YDRE BEVÆGELSER går i gang og størrelse/omfang af disse vil INDRE BEVÆGELSER blive skjult heraf.

Uden viden om tilhørende funktionsteknik og INDRE BEVÆGELSER's interaktion med YDRE BEVÆGELSER, bliver INDRE BEVÆGELSER i vid udstrækning anvendt uanset at det tænkte ikke er muligt til den tilsigtede opgave. De fleste kender fx begrebet om at slå ind over bolden i en forhånd, hvilket i sig selv ville sende bolden under nethøjde, hvis ikke de YDRE BEVÆGELSER retter op på. 

Omvendt, går det oftest helt galt, når man ser bort fra de INDRE BEVÆGELSER og blot fastholder slagets form med førte bevægelser. Denne tvungne bevægelse vil kunne ligne men langtfra kunne udvikles, idet den jo i sig selv er en INDRE BEVÆGELSE der vil forsøge at starte en YDRE BEVÆGELSE op. Så teknikken vil altså blive forkrampet, hvis formen fastholdes eller en helt anden, hvis spændstigheden får lov at udfolde sig i en YDRE BEVÆGELSE.

INDRE BEVÆGELSER's effektivitet som indlæring, har igennem tiderne forvansket mange tekniske forklaringer. Man forklarer fx slag, hvor ketcherføringen skal lægges ind over bolden med, at dette kan lade sig gøre ved at bolden griber fast i strengene, så den bliver revet med. At dette ikke har bund i virkeligheden, kan man se på video. Ketcherfladen rammer bolden nærmest vinkelret på slagretningen trods fornemmelsen af at slå ind over bolden.

Tenniseksperter, der har studeret videogengivelser, er kommet til den konklusion at vi benytter undervisnings'løgne' der virker i praksis. Fx beskriver Vic Braden, at styrebilledet med at runde bolden med ketcheren, som om man skrællede den i serven, som en 'løgn' der virker, dog uden at beskrive en sammenhæng til videogengivelser, som viser at der slås til bolden med en pronation i alle servetyper også de spundne.

Ved at kunne forklare pædagogiske 'løgne', som INDRE BEVÆGELSER i relation til YDRE BEVÆGELSER, kan man undgå den konflikt, som ellers skiller vandene i debatten mellem dem der arbejder i praksis med INDRE BEVÆGELSER og dem der kun ser virkelighedens slutprodukt med YDRE BEVÆGELSER pålagt.

Funktionel forklaring mellem pædagogiske virkemidler og virkeligheden der udspiller sig, er forudsætningen for, at der kan skabes tryghed  i læringsprocessen og forenkling af denne, hvorfor denne redegørelse er et væsentligt bidrag til, at vi griber tekniklæringen mere funktionelt an på alle niveauer.

Det er værd til slut at bemærke, at viden om INDRE og YDRE BEVÆGELSER åbner op for både en forenkling af læringen og mængden af tekniske tiltag.